Er CIA indblandet i deportering af irakere

Deporteringen af irakerne fra Sandholmlejren ligner til forveksling de transporter, som CIA “hemmeligt” foretog gennem flere år. Bortførelse midt om natten, på et fly med ukendt bestemmelsessted uden retssikkerhed af nogen art. Danske politikere og dansk politi har åbenbart fået et kursus af det amerikanske efterretningsvæsen. Det er ser ud som CIA har haft en finger med i spillet.

Irakerne blev hemmeligt transporteret hele vejen til Odense og fløjet ud af landet i et fly, lejet af Dansk Air Transport (DAT). Politi og politikere er sikkert svært tilfredse med, at de fik narret demonstranter til Roskilde, mens de tog den lange vej til Odense med en eskorte, som ikke er set i Danmark tidligere. Der blev sandelig passet godt på dem, de irakere. Der skulle jo nødigt ske noget med dem…..FØR de kom til Irak. Herefter er vi jo alle komplet ligeglade. What the heck, it’s only Iraqiens. Farvel ansvar og samvittighed.

Nu har jeg ikke set TV-aviser i dag, men der er ihvertfald ingen online medier, som har skrevet om udtalelser fra Fru Rønn Hornbech. Heller ikke fordi det var ventet.

Til gengæld har jeg hørt rygter om, at fru Kjærsgård og venner holder fest i aften med champagne og caviar. Nu lykkedes det endeligt at få skovlet dem ud..det skal selvfølgelig fejres.
Tillykke med sejren Fru Kjærsgaard.

Med et langt sejt træk, håber jeg på, en dag at kunne få oppositionen til magten. Så vil jeg arbejde på at få dem til at vedtagen en lov, som kan deportere alle hjerteløse politikere til Burma eller Nigeria til velgørende tvangsarbejde. Desværre vil Socialdemokratiet jo nok ikke være med. Så det er på lidt længere sigt altså.

P.S. Måske skulle man overveje at boykotte Dansk Air Transport. Men jeg er ikke helt klar over hvad de normalt transporterer og hvorfra.

Leave a Reply