Når vi danskere går til valgurnerne og stemmer på deres politikere, går vi jo ud fra at de forvalter vore stemmer efter bedste evne. At nogle har bedre evner end andre, må vi jo have set i øjnene på afstemningstidspunktet, med mindre vi stemmer med bind for øjnene.
Når politikerne efterfølgende ikke forvalter de stemmer de har fået efter deres evner, må de vel kunne sættes fra deres post i utide. Det kan vel ikke være meningen, at vi skal vente i 4 år. Statsministeren kan åbenbart ikke se, at der er problemer, den forrige heller ikke, så de må jo altså have valgt minister med bind for øjnene.
Den minister jeg skriver om just nu, er vor integrationsminister fru Rønn Hornbech. Hun tillader sig at beskylde Flygtningenævnet for, at have ansvaret for, om irakerne kan få humanitær opholdstilladelse eller ej. Nu er det jo snart længe siden fru Rønn Hornbech har taget ansvar for noget som helst. Hendes meritter stammer vel tilbage fra før hun blev valgt til ministerposten af hr. Fogh. At hr. Fogh havde et særligt forhold til fru Rønn Hornbech, har han jo ikke lagt skjul på. Her blev hånden holdt over og under mange gange. Men da den nuværende statsminister jo ikke har selvsamme personlige relationer, kan han vel reagere og sætte fru Rønn Horbech på plads eller uden for døren. Men der sker bare ikke noget.
Nu kunne man jo forledes til at tro, at fru Rønn Hornbech har fået mundkurv på af fru Kjærsgaard, eller at hun, ligesom Pinocchio har snore i både arme, ben og mundtøj, måske også styret af fru Kjærsgaard. For der er vel ikke mange i denne verden, der kan tro at fru Rønn Hornbech, trods alderen, har mistet sine sansers fulde brug. Talesansen er røget for længst, hukommelsen ligeså, men den sunde fornuft burde vel være tilbage….eller? Hvis det ikke er tilfældet, bør hr. Løkke Rasmussen tage affære hurtigt. Sundhedsministeren har jo selv udtalt, at demens er en alvorlig sygdom, og for nogle indtræffer denne jo hurtigere end hos gennemsnittet.
Tilbage til ydmygheden. Hvordan i alverden er det vore politikere lige nu forvalter de stemmer de har fået tildelt. Jeg skammer mig dybt over bl.a. fru Rønn Hornbech, hr. Løkke Rasmussen, hr. Mikkelsen og mange andre. Heldigvis ikke over at have stemt på dem, men over at de er danskere. De agerer lige nu, som om de regerer i en bananstat med diktatoriske beføjelser. De ignorerer forpligtelser, beskylder andre for at lyve på baggrund af ensidig dokumentation, og nægter at informere offentligheden korrekt.
Oppositionen kræver at ombudsmanden bliver inddraget. Og det er fint nok. At hr. Lauritzen fra Venstre udtaler, at der bestemt ikke er noget grundlag for en undersøgelse, er vel nærmest dikteret på forhånd af fru Kjærsgaard.
Nu udtaler formanden for Flygtningenævnet, at man ikke blander sig i hvordan Integrationsministeriet varetager deres opgaver. Nej, det kan man forstå, da der jo er tale om et upolitisk organ (?), men der er åbenbart heller ikke andre der må blande sig i, hvordan Integrationsministeriet og fru Rønn Hornbech forvalter sinde opgaver. Det forventes åbenbart, at vælgerne skal lukke øjnene, og lade Danmark videreforvalte som en bananstat.
Selv om jeg ikke stemmer på hendes parti, er Johanne Schmidt-Nielsen efterhånden én af de få politikere på tinge, som har bare en smule ydmyghed og hjerte tilbage. Hun er også en af de få, jeg har så meget respekt for, at hun bliver nævnt ved fornavn. På trods af hendes statur og køn, er hun én af de få som er store nok og har mandsmod nok til at reagere.
P.S. jeg håber at jeg er kommet til at træde nogen så hårdt over tæerne, at jeg modtager en stævning for injurier. Så bliver der mere fokus på sagens kerne.